«Udsigt fra Stangjernhammeren over Maridalsvandet» 1837

Av Jahn Børe Jahnsen, fra årsskrift Maridalens Venner, 1977.

«Hvis Du, min kjære læser, som jeg, er nødt til at opholde Dig en rigtig norsk Sommer i Christiania, vil Du vist sande med mig, at man ret ofte kan trænge til en dygtig Recreation. Vil du have Dig en saadan og for en Stund flye Byens Larm og qvalme Luft? Da lad mig engang være din Cicerone. Det er jo ellers prægtig nu hos Lorang paa Ladegaardsøen. Man har Musik, man aander Fjordluft og kan, som Krønnikkeskriveren i den Constitutionelle fortæller, nyde koldt Kjøkken, drikke Vanilleis og Champagner. Ælsker du disse Sager og har du Ligtorne eller daarlige Been, saa gaae til Lorang. Thi til Maridalen, hvor jeg fører dig hen, er det ikke saa kort, og vil du have Champagner maa du selv tage den med. Vanilleis bliver nu slet ikke at tænke paa. Det bedste jeg kan byde er tyk Mælk, Potetes, og færsk Ørret, som du, nota bene, selv maatte fiske. Men hvor gjerne tilbringer man ikke nogle Timer med denne Beskjæftigelse ved den klare Ælv eller det blanke Vand, hvis Bredder ret afgive et yndigt Skue. Hist og her skyder en løvkrandset Odde ud med afvexlende mørke granbevoxende Aaser, og grønne Bakker med beskedne idylliskt beliggende Bøndergaarde, der afspeiles i Vandet. En stille Fred, en henrivende Ro, et Strøg af nordisk Melankoli hviler over Landskabet. Dette danner herved den mest paafaldende Contrast til den nære, rigtsmykkede og larmende Christianiadal. Bliver Dalen dig for trang, higer du efter at kaste et Blik ud i det vide Fjerne til de snedækte Fjelde. Da foretage du en liden Vandring til Mellemkoldens Top. Hvad er det vel mener du, der fjernet i vestlig Retning som en Kuppel hæver sig over Horizonten? Det er Gausta – Gausta med sine snefyldte Revner. Mere nordlig i Hallingdal og Valders hæve sig Fjelde over Fjelde. I sine blaae Pandsere med de blinkende Iis- og Snehjelme staae hine Urverdens Jætter der og «lokke med underlig Magt din Hu».»

Dette skriver P.F. Wergmann i sin bok «Norge, fremstillet i lithographerede Billeder efter Naturen», bind II, utgitt i Christiania 1837. På side 32 i Maridalsboken har vi gjengitt samme forfatters skildring av «Maridals-Hammeren i Agers Sogn». Bildet til årets Wergmann-kapitel må forestille Skjærsjøelvas utløp i Maridalsvannet, som vel er det eldste bildet fra dette stedet. Wergmann er en fin naturskildrer i den tidens stil. Fornøyelig er hans sammenligning av maten på Lorangs kafé på Ladegårdsøen (Bygdøy) og den mat man kan regne med å få i Maridalen. Den ferske ørret høres svært fristende ut. Kanskje noen lurer på om man virkelig kan se Gaustatoppen og fjellene i Hallingdal og Valdres fra Mellomkollen? Ta en tur dit selv en klar dag. Stien til Mellomkollen er merket fra Vaggestein (Øvre). Like i nærheten av Mellomkollen ligger Vaggesteinskollen naturreservat, også det vel verd et besøk. God tur.